Hvem er jeg – jeg er Vidyā

Jeg er Vidyā. Jeg blev født med åben bevidsthed. Jeg har aldrig ”sovet”. Der var aldrig en opvågning for mig. Det gjorde ikke livet lettere, hvis det er, hvad du tror. Det gjorde bare mit liv anderledes. Mit formål her er klart. Mit formål er at undervise. At vække så mange mennesker, som jeg kan. Jeg er den alarmklokke, der vækker dig og får dig til at forstå det valg, du har. Den indflydelse, du kan have. Vi er partiklen og bølgen. Vi er ét. Der er ingen fremtid. Der er ingen fortid. Der er kun her og nu. Det er den evige visdom.

“Led mig fra det uvirkelige til det virkelige. Fra mørke til lys. Fra dødelighed til udødelighed.”

Jeg er født i Struer i Nordvestjylland og er døbt Henrik, men jeg har aldrig rigtig kunnet relatere til det navn. Men som dreng var jeg ikke klar over, at jeg kunne ændre det. Mit navn var Henrik, og sådan var det. I mine teenageår voksede jeg fra navnet Henrik. Det passede simpelthen slet ikke til min personlighed. Som en larve, der forpupper sig og bliver til en sommerfugl, følte jeg, at der var noget nyt på vej. Jeg vidste, at jeg skulle ændre min identitet for at kunne vokse. Jeg valgte navnet Sebastian, fordi det kunne favne den person, jeg var ved at blive. Jeg vidste, at det var for tidligt at “afsløre” min sjæls navn. Hverken jeg eller verden var klar til det. På et dybere plan var jeg godt klar over, hvem jeg virkelig var, men også, at det var for tidligt at åbne op for denne sandhed. Det var for tidligt at stå frem. Det var for tidligt for mig at vise, hvem jeg virkelig er. Jeg kunne mærke, at jeg havde brug for mere viden, mere indsigt og mere hærdning – jeg var ikke moden nok. Derfor blev navnet Sebastian mit drivhus, hvor jeg kunne vokse og udvikle nye aspekter af min personlighed, som jeg som Henrik aldrig ville have været i stand til.

Min sjæl kaldes Vidyā. Så jeg bærer tre navne: Henrik, Sebastian, Vidyā. Navne på tre på hinanden følgende faser af udvikling. Tre forskellige resonanser eller dimensioner, om du vil.

Jeg reagerer stadig på Henrik, når jeg er hos min far eller resten af min biologiske familie. På Sebastian med mine venner og min valgte familie, og på Vidyā, når jeg er i en åndelig sammenhæng med mennesker, der kender mig som læreren eller mesteren.

Det er faktisk ikke så kompliceret. I mange andre traditioner er det naturligt at anerkende forskellige livsfaser. Nogle har manddomsprøver, konfirmation eller andre – aldersrelaterede – ceremonier, hvor du forlader barndomsfasen og bliver voksen. Alle fejrer, at livet har forskellige faser. At vi udvikler os. At vi udvikler os gennem hele livet. Uden sammenligning ellers så tager paven – når han vælges – også et nyt navn.

Det er formentlig kun i vores tradition, at det er blevet nedgjort eller latterliggjort, når mennesker har valgt et nyt navn. ”Sådan noget vrøvl. Hvis du blev døbt med det navn, så holder du dig til det” er en kommentar, jeg har hørt flere gange – men det er jo noget sludder.

Hvis du har brug for et nyt navn, der bedre resonerer med den, du er – så gør det. Nogle søger en mester, andre går til numerolog, andre ved det bare. Der er mange måder at gøre det på. Jeg vil bare fjerne følelsen af at være forkert, hvis du vil have et nyt navn. Alt kan ændres, og når alt kommer til alt, er du jo ikke et stykke brændemærket kvæg. Det eneste, der er konstant – det er forandring.

Jeg er Vidyā, og jeg er læreren. Igen og igen og igen. Liv efter liv efter liv. Reinkarnation efter reinkarnation. Det er så enkelt. Der er ingen begyndelse, og der er ingen ende.

Dette er Vidyās hus. Dette er sjælens hjem. Jeg håber, at dette hus også vil blive dit hjem.

Vidyās hus – at kende sjælen

Jeg tror på