Jeg tror på
Som modvægt til det du tidligere har måtte have hørt har jeg skrevet en ny bekendelse, der tager udgangspunkt i det som ER…nemlig det evige fællesskab med ALT. Denne indsigt vil løsne de overskygninger der måtte have lagt sig over din sjæls visdom og gøre dig fri til selv at vælge…dit liv…
”JEG ER…”
”Jeg er, hvem jeg er…jeg har altid været den, jeg er…og vil altid være den, jeg er.
I dette inferno af angst og grådighed…i denne inkarnation, der begyndte med mørke…havde jeg glemt, hvem jeg er…et kort glimt fyldt af løgne havde overskygget erindringen om, hvem jeg er …og da troede jeg, at jeg var denne éne person…der havde dette éne liv at leve……og angsten lagde sig over min sjæls evige visdom…og alt blev mørkt…mine dage blev fyldt af meningsløse handlinger uden retning…hvis eneste formål var at holde mig fast, så andre…der også var bange, kunne opnå en følelse af sikkerhed…
Tilliden til livet blev erstattet af angsten for ikke at kunne dække egne behov…jeg glemte, at vi alle er vævet sammen i kød, blod og ånd…at vi har samme forfædre her på jorden…at vi tilhører ét og samme lysende folk….at mennesket ikke er dråben ……for dråben er en del af havet…at al energi er ét ubrydeligt hele…
Angstens larm overdøvede for en tid den klare stemme i mit indre…der hvor evighedens stilhed hersker…der hvor energien giver mig retning…der hvor gud taler til mig…og alt er enhed…
Grådigheden tog over og forfængeligheden dulmede kortvarigt mit enorme savn…jeg proppede mig med det materielle og bedøvede min sjæls indbyggede retningssans…mit medfødte etiske kompas blev …et kort øjeblik sat ud af funktion….og ensomhedens illusion drev mig mod andre overskyggede, ensomme sjæle, og vi kaldte det kærlighed…selv når løgnen rungede hult, lovede vi hinanden evigt troskab…
Et kort øjeblik fyldt af rædsel havde jeg glemt alt det…SOM ER …og jeg så, hvordan nogle samlede magt omkring sig som et værn mod fortvivlelsen, og hvordan andre stod og så til….mens deres slægtninge forkullede i fattigdommens afmagt……uden at gøre noget…
Jeg glemte hjertets visdom …og lod mig spise af med tomme ord og falske beviser…jeg havde glemt, at jeg er skabt af den evige energi og at ingen kan komme mellem mig og den…jeg havde glemt, at intet andet menneske kan kende min vej til evigheden …til gud…og at de, som siger de gør, ikke tjener andre end sig selv…
Jeg havde glemt, at der dybt i ethvert menneske ligger en nøgle…en særlig kode, som kun gud kender…og kender mig på…jeg havde glemt, at ethvert menneske står i direkte kontakt med evighedens energi….med gud…..og med alt liv…. og alt levende…jeg havde glemt, hvem jeg er… et kort øjeblik fyldt af rædsel havde jeg glemt, hvem jeg er…
…men i dette lysende evige NU erkender jeg hvem JEG ER…”